Merkonom

Er det tid til at få opdateret din viden, har du brug for nye input, eller vil du gerne sætte skub i karriereudviklingen, er en merkonom et godt sted at starte.

Uddannelsen er fleksibel og praktisk orienteret. Med omkring 50 forskellige merkonom fagmoduler, har du rig mulighed for at sammensætte en uddannelse, der passer til netop dine behov.

Du kan blive merkonom ved at tage fire fagmoduler fra akademiuddannelserne på deltid. Hvis du har fuldtidsjob, vil du typisk kunne tage et fagmodul pr. semester.



Hvis du efter at have taget merkonomuddannelsen senere ønsker en akademiuddannelse på deltid, har du mulighed for at tage et påbygningsforløb bestående af et specialeforløb og et afgangsprojekt.

Læs mere om akademiuddannelserne på deltid her.

Bemærk

Du bør ved start på en merkonomuddannelse overveje, om du senere ønsker at bygge ovenpå og dermed få en fuld akademiuddannelse. Der kan nemlig på de enkelte profilforløb være krav om, at du har gennemført bestemte fag, før du kan gå videre til et andet fag.

Adgangsbetingelser

For at starte på merkonomuddannelsen skal du have
- en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, f.eks. hhx og htx
eller
- anden relevant baggrund, herunder mindst to års erhvervsbeskæftigelse på fuld tid.


Download brochuren om merkonom, teknonom og
akademiuddannelser (AU) på deltid